Sune Raunkjær

Byrådsmedlem Halsnæs Kommune

Halsnæs

6. januar 2021


Ved Hellig Tre Konger 2021

 Endnu et år er gået, og hvilket år!

 Året 2020 vil sikkert ikke glemmes lige med det første, af mange grunde. Det startede ellers fredeligt i vores lille andedam, hvor kun spørgsmålet om udvidelsen af discgolfbanen på Carlsvej på januars byrådsmøde for alvor kunne få os byrødder op af stolene. Hele 4 afstemninger måtte der til før end at byrådet kunne give en ”positiv forhåndstilkendegivelse” til Naturstyrelsen. I Venstre støttede vi op om forslaget fra start og havde egentlig gerne set endnu 9 huller, men er tilfredse med den udvidelse der nu er på vej. Tilbage er så at håbe, at vi ikke forstyrrer for mange flagermus, for så…..

Februar gik og marts kom, og så skal jeg da ellers love for, at vi alle fik nye ord til vores vokabularier. Superspreder, smitteopsporing, albuehilsen, bodegavirolog etc. etc. Da Mette og Magnus lukkede landet havnede vi alle i situationer, vi aldrig havde drømt om 2 måneder forinden.

Selve nedlukningen synes jeg M&M klarede fint. Vi var dengang i den grad på usikker grund, og ingen anede vel reelt hvad vi kunne vente os. Desværre stemte folketinget i panik en meget vidtgående nødlov igennem, der efter min ydmyge mening har givet M&M alt for meget magt og for lidt modspil. Det synes jeg også man har kunnet se efterfølgende, hvor ikke alt har været lige gennemtænkt når der skulle åbnes op og lukkes ned igen, men hvor M&M alene vide (uden at dele den viden).

Når det er sagt, så ved jeg godt at det har været, og er, en ganske usædvanlig situation. En del er klaret fint, meget rimeligt og noget ret så uelegant. Meget nødvendige aftale om hjælpepakker har skullet laves i al hast, men man har efterfølgende været for sløve til at tilpasse dem det virkelige liv. Jeg har selv været hjemsendt i 13 uger med fuld løn. Godt for mig (og min familie, masser af kvalitetstid med Hugo) men havde ordningen været smidigere kunne jeg nok have givet mere værdi for pengene til arbejdsgiver og samfund.

Nu er Mogens smidt under bussen, minkene døde og vi vaccineres i stigende antal, og jeg håber, at vi snart kan kridte danseskoene igen. Det trænger jeg i hvert fald til.

At Halsnæs har været fattig er velkendt, men de tider er endegyldigt forbi (for nu…) Gaderne nærmest flyder i mælk og honning, og vores årlige budgetseminar var en ganske særlig oplevelse. Hvor vi før har skullet tage mange ubehagelige beslutninger blot for at holde skindet på næsen, så var situationen ganske anderledes i år. Tidligere års mådehold og effektiviseringer samt udefrakommende faktorer såsom en ny udligningsreform har gjort, at vi denne gang har haft muligheder for investeringer vi for bare et år siden ikke turde drømme om.

Vores ejendomme (dem vi skal beholde, SÆLG, SÆLG, SÆLG) for over en 10-årig periode et gevaldigt løft, ligesom vi lokalt spæder lidt til de øremærkede midler der kommer fra Christiansborg til ældre og ikke mindst børneområdet.

Minimumsnormeringer hedder det, det nye sorte, lovbestemte. Det synes jeg ikke om af flere årsager, men de kommer nok. Spændende bliver det at se slagsmålet mellem ”ekstremisterne” (EL, SF) og ”magthaverne (S) om hvordan den endelige definition skal se ud. Jeg håber på kommuneniveau så vi kan beholde en rest af kommunalt selvstyre. Vi er trods alt tættest på børnene.

Til min store ærgrelse, så vil man, på trods af en stærkt forbedret økonomi, stadig låne til det, jeg kalder (skjult) drift. Jeg fatter det ikke! Regningen skal jo betales en dag, og den dag kan det sagtens ske, at solen ikke skinner mere, og vi derfor havner i en endnu værre position end nødvendigt. Vi burde i min optik i højere grad betale af på lån og ad den vej polstre os til dårligere tider. Heldigvis fik et formidabelt godt forberedt Venstre afværget den værste lånefest gennem et bredt forlig.

Kort efter budgetseminaret meldte seneste skud på stammen sig. Lisbet og jeg fik i starten af september den fineste lille datter. Afsted om morgenen, Hugo passes af Emma (og faster Sanne) og hjem igen om aftenen. En perfekt aflevering, som min træner altid (næsten) sagde. Specielt Emma frydede sig over en lillesøster. Hun mener at have brødre nok, og en dreng havde også tippet magtbalancen til hankønnets fordel i det lille hjem. En situation hun nu undgik, og samtidig kan de små stemme de voksne ud!

Fraset Corona så skete der kommunalpolitisk lige så lidt i efteråret som i de foregående 2½ år. Hvis ikke det havde været for netop Corona og gaver fra Christiansborg, så havde vi for alvor kedet os. Javel, det kan sagtens betyde, at kommunen er ganske veldrevet, hvilket godt kan være en del af forklaringen. En anden del kan være, at man på borgmesterkontoret ikke har den store lyst til eller ambitioner om reformer og nyskabelser. Som englænderne, vores gode venner der desværre netop har forladt EU, siger: If You don’t rock the boat, nobody gets wet! Det er valgår, og ingen må blive sure.

Ud over ikke at være så meget socialdemokrat så det gør noget (Moffi var formentlig den sidste ÆGTE socialdemokrat), så har vores borgmester også andre forsonende træk. Ligesom han, så kunne jeg i sommers glædes over Liverpools første mesterskab i umindelige tider. Hverken Steffen eller jeg var konfirmeret sidst det skete.

Borgmesteren har også en stor aktie i, at et arktisk center (eller hvad det nu bliver) på Nordmolen er rykket tættere på realisering. Lange forhandlinger mellem ham og havnen har udmøntet sig i en kompliceret aftale, der ender med at give mulighed for et unikt byggeri og en stor oplevelse. Forhåbentlig kan det også sætte en prop i den til tider trættende og ganske polariserede debat der har været. ”3390 Hundested” på Facebook bliver helt sikkert ikke det samme igen, selvom Leif mig bekendt ikke har planer om at komme tilbage fra hans velfortjente otium.

Om Jakob, Inger og Lars er der sagt og skrevet meget. Jeg står helt bag min formand, og jeg forventer også, at vi i Store V nu kommer på banen for alvor. Vi trænger til noget politik, og i min verden ville sundhed være et godt sted at starte.

Som sagt er det valgår i år. Jeg genopstiller og vil lægge megen tid og mange kræfter i at give Venstre så godt et valg som muligt. Jeg synes at vi i de sidste 3 år har vist, at vi kan arbejde konstruktivt i opposition, men at det også er Venstre der stiller op, når det brænder på. Vi er med afstand det parti, der kommer med flest og bedst gennemarbejde forslag. Vi har i Michael Thomsen et fremragende bud på en borgmester der både kan og vil udfordre embedsværket, samarbejde på tværs og lytte til borgerne. For at holde ham bare en lille smule i de røde ører og på den liberale sti, så ville det være godt hvis han fik mig med ind igen. Kort sagt, VI TROR PÅ DET!

 Tak for samarbejdet i det forgangne år til byrødder og embedsværk, og tak for inputs fra jer derude - det er jo jer det drejer sig om.

Med ønsket om et rigtigt dejligt 2021 til dig og dine.

 

Sune


Ved Helligtre-konger 2019

2018 ER GÅET PÅ HELD, og jeg vil på de følgende linjer forsøge at give jer en personlig betragtning om, hvad det år så har bragt os.

Rent lokalpolitisk var det år 0 efter vores smertelige valgnederlag til KV17. Den nye 6 mand store byrådsgruppe (her kan man evt blive krænket…) trådte sammen, og vi kom hurtigt i arbejdstøjet. Vi havde på forhånd lovet, at vi ville være en arbejdende og konstruktiv opposition OG samarbejdspartner til den nye borgmester og hans slæng. Fra min position i salen er der udsigt til hele ti socialdemokrater af varierende rødlighed, to folkesocialister, hvis fremmeste opgave stadig synes at være at hænge sig i processer, samt vores nye darling, Thue, fra Enhedslisten. Ikke den bedste udsigt måske, men så meget desto mere opildner det mig til at samarbejde konstruktivt.

Det kom vi til at vise allerede kort inde i den nye periode, hvor det røde ”velfærdsbudget” fra året forinden blev åbnet første gang. Der skulle findes penge til nogle SKAL-opgaver man behændigt havde siet fra, og samtidig var det småt med midler til at indfri bare et par af valgløfterne. Det lod dog ikke til at kue den unge borgmester, og Venstre fik indgået en aftale, der på mange punkter imødegik det budgetforslag vi ikke fik igennem, så vi kunne være fint tilfredse. Da heller ikke borgerne i Halsnæs lod til i nævneværdig grad at stille spørgsmål til hvorfor og hvordan, ja så fik vi allerede der en forsmag på, hvorledes vand kan prelle af en gås.

I foråret skulle vi i Venstre også vælge vores nye spidskandidat. Steen Hasselriis takkede af som politisk leder, ikke mindst efter 4 flotte år som borgmester, og heldigvis havde vi to velegnede kandidater, der stillede op til kampvalg om posten; Michael Thomsen og Thomas Møller Nielsen.

Der er noget dejligt forfriskende og revitaliserende over et kampvalg i stedet for ren konsensus, og Michael og Thomas første begge en både fin og sober valgkamp. Ikke mindst de to taler på selve opstillingsmødet viste alle, hvor meget de begge ønskede posten, og ikke mindst, hvor meget de begge brænder for politik, Venstre og Halsnæs. Det bleven aften, hvor Michael nok vandt posten som spidskandidat, men hvor begge kandidater strålede og hvor Venstre vel egentlig vandt.

Henover forsommeren og op mod budgetforhandlingerne for 2020 blev signalerne fra borgmesterkontoret tydeligere og tydeligere. Riget fattedes i den grad penge, og ”velfærdsbudgettet” måtte åbnes igen, ikke mindst for at få budgettet for 2020 til også at gå op. Igen en opgave vi i Venstre tog på os, og vi gik ind til alle forhandlinger med åbent sind, men også en plan for, hvordan vi fik mest mulig indflydelse.

En solid omgang spin sikrede endnu engang borgmesteren en formidabel arbejdsro, og et rædselsbudget der ingenlunde var sjovt at være med til at lægge, gled faktisk forholdsvist udramatisk igennem. Nuvel, banen var kridtet op og der var vitterligt ikke plads til armbevægelser af de særligt store slags, men igen fik vi luset de værste tidsler af vejen og sat et par solide Venstre-aftryk. Samtidig skal der også uddeles ros til borgmesteren for et rigtigt godt forhandlingsklima. Der skal to (tre, fire) til en tango, men der ingen tvivl om, at opgaven med at samle trådene løste Steffen godt.

Meget mere politik end det nødvendige og tvungne blev det dog ikke rigtigt til. Vi har fået vedtaget en historie om Halsnæs og, efter en drøj omgang eller to, nogle mål for hvert af de enkelte udvalg. Det er ingen hemmelighed, at ingen af de to processer har været noget jeg har været fan af, men nu er det overstået, og så må vi se hvor meget vi kan få det brugt.

Jeg glæder mig til arbejdet i byråd såvel som i mine tre udvalg i det nye år, hvor både vi menige medlemmer og mine udvalgsformænd (igen, her kan man krænkes…) langt det meste af tiden har et konstruktivt samarbejde. Både tonen og samarbejdet i Halsnæs er noget mange misunder os, og det vil jeg også takke mine kolleger for.

LANDSPOLITISK bærer det jo præg af det kommende folketingsvalg. Det har bragt lidt (tiltrængt) ro på bagsmækken i det der kaldes blå blok, ja det er lige før det er blevet kedeligt! Min forudsigelse om et tæt KV17 holdt jo desværre ikke stik, men jeg vover pelsen igen, og kalder en snæver sejr til LLR og co. Om det så vil gøre livet nemmere, vil tiden vise. Jeg er overbevist om, at Tulle har toppet, men vil han så, uanset DF’s eget resultat gå i en regering nu, evt også med de Konservative? Eller vil han fortsat spille ”intern oppositions-kortet” i forsøget på at hundse os rundt i manegen?

Uanset hvad vil vi i Halsnæs lægge os i selen for at få Hans Andersen genvalgt. Hans har i de sidste 4 år virkelig været os og Halsnæs til stor hjælp. Både Steen som borgmester og Halsnæs som kommune har været priviligeret af at have en så dygtigt og hårdtarbejdende allieret på Christiansborg. Det skulle gerne fortsætte.

PÅ DET PERSONLIGE PLAN har 2018 været tæt på fuldendt. Det startede med min 40 års fødselsdag i januar, hvor jeg lod mig fejre af familie, vener og bekendte. Det var en dag præcis som jeg ønskede den, og jeg er nu officielt en semi-ivrig cykelmotionist. Det kan benene også bedre holde til end løb.

Ikke lang tid efter en fantastisk skiferie i Schladming, venner og familie i én stor hytte og hvor Lisbet virkelig fik udfordret sig selv, fik vi den glædelige nyhed, at det var lykkedes os (her kan man evt. igen krænkes…)at blive gravide. At fortælle familien at man igen skal være far er specielt, men at fortælle det til Emma på 9 år, det var helt fantastisk, og den kommende storesøster gik fra dag 1 all in på opgaven. Hende og Lisbet kørte showet, og jeg blev til nød informeret hvis jeg lige var i nærheden.

En vejrmæssig fantastisk sommer, med morgenbadning på stranden og lange aftner i skjorteærmer, gjorde ferie i Hundested til en leg. Samtidig var årets Ringsted Festival en diametral modsætning til forrige års vandpantomime, det gør det noget nemmere at være til festival.

I det tidlige efterår lagdes fundamentet til vores nye hus, der fra marts 2020 skal danne rammen om vores lille familie. Vi kommer meget tæt på min søster og svoger og deres børn, samt rigtig gode venner, der bygger på nabogrunden, så det bliver et festligt nabolag de næste mange år.

OG SÅ, i efterårsferien, lørdag d. 13. oktober, valgte vores lille Hugo at komme ud til hans forældre, godt 3 uger før tid. Vandet gik uden veer, jeg måtte kaldes hjem fra stadion, og så gik det ellers forholdsvis hurtigt da Lisbet blev sat i gang. Et fantastisk lille væsen på knap 3 kilo kom til verden kl 22.15 på Hillerød Hospital, der, efter en lidt svær start med lystæppe og gulsot, nu stortrives. At føde i en skoleferie er sgu smart, for det gav en meget rolig start for os alle, ikke mindst den pavestolte storesøster, vi glædes alle over vores nye roller, og Hugo overøses med kærlighed fra alle sider.

AFSLUTNINGSVIS vil jeg lige svinge en nihalede. Vi skal simpelthen alle sammen til at smide de små sko, droppe vores nærtagenhed og smide vores krænkelsessyge i skraldespanden. I en tid som den vi lever i, hvor alt og alle med få klik kan eksponeres for alle og alt, så bliver det et meget træls samfund hvis ikke vi magter at se forbi de ting, der måske ikke lige behager os. Der har i 2018 været alt, alt for mange vanvittige historier om folk, der har følt sig krænket over alt muligt og ikke mindst hvad man troede umuligt.

TAK FOR ET DEJLIGT 2018 OG MED ØNSKET OM ET LYKKEBRINGENDE 2019 FOR OS ALLE.


Nytårshilsen 2017

Venstre 30. december 2017

NYTÅRSHILSEN 2017

Året 2017 har rent politisk været et meget spændende år, både lokalt og på landsplan.

Det har ikke skortet på udfordringer for vores statsminister, der har sit hyr med at få vennerne i blå blok til enes. Hvor blå DF så er, er vel efterhånden en diskussion værd, hvis ikke et valg. Jeg hører i hvert…

LÆS MERE

Miseren ligger i Helges tid

Venstre 11. november 2017

Man må forstå, at socialdemokraterne i Halsnæs ønsker at udnytte den seneste tids skriverier omkring åremåls-kontrakter i valgkampen. Senest i en, i øvrigt ganske velskrevet artikel, i Frederiksborg Amts Avis, hvor både den pågældende direktør og Helge Friis medvirker.

Det er såre naturligt,…

LÆS MERE

Kender Hedelund ikke vores ventelister?

Venstre 2. november 2017

Kender Hedelund ikke vores ventelister?

Torben Hedelund griber i Gulvmåtten et nødråb fra en borger, og rejser i den forbindelse en helt forfejlet tvivl om både borgmester Steen Hasselriis’ og kommunens dygtige medarbejdere i visitationens ageren.

Jeg er som byrådsmedlem afskåret fra at kommentere…

LÆS MERE

Et glimt af fremtiden?

Venstre 29. september 2017

Læserbrev sendt til Frederiksborg Amts Avis september 2017

 

På byrådsmødet tirsdag d. 12. september fik vi en lille forsmag på hvordan verden kan blive i Halsnæs. Det nykonstruerede røde flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Alternativet, der både i tanke og handling placerer sig langt ude på venstrefløjen,…

LÆS MERE

Venstre har længe været i tvivlsomt selskab

Læserbrev sendt til Frederiksborg Amtsavis

 

Torben Hedelund har, efter heldigvis at have overlevet sin morgenkaffe, fundet det umagen værd at kommentere på det valgforbund, som Venstre har indgået med DF og Nye Borgerlige.

Torben Hedelund har sådan set fuldstændig ret i, at vi i Venstre gerne ser et teknisk valgforbund for at forhindre yderligere borgerligt liberalt stemmespild. Det er også ganske korrekt, at…

LÆS MERE

Indlæg på BYR 27.06.2017

Venstre 28. juni 2017

Allerførst vil jeg takke Enheds-listens Lisbet Møller for den ros hun i denne indstilling deler ud til Venstre og Dansk Folkeparti. Du har nemlig fuldstændig ret Lisbet, fjernelse af dæknings-afgiften var et af de første valgløfter vi indfriede. Som du så rigtigt roser videre, så var det netop for at tilgodese erhvervslivet.…

LÆS MERE

Nyt liv til Storebjerg

Venstre 6. april 2017

Hotel Gitterly skal give vækst på Storebjerg

De sidste knuder er ved at blive bundet på en aftale mellem Halsnæs kommune og Kriminalforsorgen omkring den fremtidige anvendelse af Storebjergskolen i Hundested.

Som de fleste nok ved, så har vi i byrådet besluttet at Hundested Skole fra skoleåret 2018/2019 skal samles på Lerbjergskolen.…

LÆS MERE

Læserbrev, Gulvmåtten 12-01-2017

Venstre 12. januar 2017


Visit Nordsjælland har bragt Halsnæs i en ny liga

Kim Jensen (Konservative Halsnæs) bringer i et læserbrev nogle spørgsmål op vedr. Halsnæs Kommunes deltagelse i og medlemskab af Visit Nordsjælland. Dem vil jeg gerne besvare efter bedste evne.

LÆS MERE

nytårshilsen 2016

Venstre 30. december 2016

Så er det herrens år 2016 ved at rinde ud, og det er tid til at gøre status over hint og hisset. Mit 3. år med en plads i byrådet i vores pragtfulde kommune er gået. Både min glæde og interesse for det arbejde er stadigt stigende, og jeg føler mig klar og inspireret både til det kommende års byrådsarbejde samt ikke mindst valgkampen til KV17.

Dansk…

LÆS MERE

BUDGETFORLIG 2017

Venstre 21. december 2016

MERE SOLIDT END SMALT er den overskrift, jeg vil sætte på årets budgetforlig mellem Venstre og DF i Halsnæs. Hele forligsteksten kan du læse her.

I Venstre ønsker vi fortsat at afdrage massivt på vores store kommunale gæld. Det gør vi med 176 mio over de næste 4 år. Det er klogt…

LÆS MERE