Allerførst vil jeg takke Enheds-listens Lisbet Møller for den ros hun i denne indstilling deler ud til Venstre og Dansk Folkeparti. Du har nemlig fuldstændig ret Lisbet, fjernelse af dæknings-afgiften var et af de første valgløfter vi indfriede. Som du så rigtigt roser videre, så var det netop for at tilgodese erhvervslivet. At skabe bedre rammevilkår for det erhvervsliv, der for enhver kommune er så vigtig. Uden et velfungerende og blomstrende erhvervsliv så så det sort ud mht kernevelfærd, arbejdspladser, skatteindtægter og så fremdeles.

Min glæde over de flotte ord og den fine ros bliver dog desværre i høj grad ødelagt af resten af teksten i indstillingen. Her fremgår det desværre tydeligt, at Enhedslisten ønsker at genindføre dækningsafgiften. En, synes jeg, urimelig afgift. Og ikke nok med det. Man vil fra Enhedslistens side ikke lade sig nøje med at vende tilbage til det gamle niveau på godt 7 promille. Nej, man ønsker at flå vores virksomheder så meget som det overhovedet er muligt og maxe rammen fuldt ud til de 10 promille. Ikke mindst fordi man i Enhedslisten øjensynligt er vidende om, at ”mange af de store virksomheder med indtægter i kommunen, ikke bidrager med skat”. BUM! Ikke umiddelbart en dokumenteret påstand, og efter min umiddelbare vurdering heller ikke synderligt troværdigt.

Og nu vi er ved troværdighed. De mange penge, hvad skal de bruges til? Ja hvis man summer lidt op over Lisbet Møllers indlæg og udtalelser i dette forum, så har hun nok af ideer. De fleste faktisk sympatiske nok. Men ideen om, at lade hånt om servicedriftsrammen, den fælles økonomiaftale indgået mellem kommunerne og staten. Bare at bruge løs fordi ”det går nok fordi andre kommuner er for fattige til at bruge deres del og vi er ikke gået over rammen før så vi undgår nok straf”. Det er i mine øjne ikke troværdigt overfor de aftaler der indgås mellem KL og regeringen. Det er heller ikke synderligt solidarisk med de andre kommuner, der enten risikerer at skulle redde vores rumpet ved at bruge mindre eller modtage en kollektiv økonomisk straf fra staten. Ej heller er det klogt, da servicedriftsrammen historisk er svær at styre. Det ved vi jo selv.

Heldigvis står der også i indstillingen, at det er op til den enkelte kommune, det enkelte byråd, at pålægge virksomhederne denne ekstra-afgift. Min glæde varede dog også her kort, for en kort google-søgning afslørede med al tydelighed, at socialdemokraterne i Halsnæs går ind for ”at dæknings-afgiften skal genindføres for at få en afbalancering af personskat, dæknings-afgift og grundskyld, så alle bidrager til velfærden”… Altså, igen underforstået, at de slemme virksomheder ikke bidrager til kommunekassen… Man lader hånt om de mange andre skatter og afgifter enhver virksomhed i Danmark må svare til både stat og kommune. Man tæller heller ikke de mange skattegivende arbejdspladser med. Sikke et arbejderparti.

I Venstre vil vi noget andet. Vi vil fortsat styrke rammevilkårene for vores erhvervsliv. Vi vil fortsætte det arbejde vi satte i gang i 2014 med at skabe vækst. Skabe jobs. Skabe velfærd. Sørge for, at kommunen forbliver så attraktiv som mulig at etablere sig i. At skabe nye arbejdspladser i. Den næste ”Mille Food” skulle også gerne finde os interessant.

Halsnæs kommune er inde i en positiv udvikling. Der skabes nye arbejdspladser. Der etableres flere virksomheder. Vi får flere borgere i job. Kommunens image er stærkt forbedret ifht erhvervslivet. Rigtig mange ting går i den rigtige retning. Det skal de fortsætte med. Derfor ønsker Venstre ikke at genindføre dækningsafgiften. Det ønsker vi ikke nu. Det ønsker vi ikke i fremtiden.

At appellere til SF om at stemme forslaget ned er nok spildte ord på Balle-Lars. Til gengæld henvender jeg mig direkte til Alternativet i håbet om, nu hvor de efter eget hverken er røde eller blå. Lad være med automatisk at rejse dig op sammen med rød stue i denne sag.

Venstre synes det er en dårlig ide, og får vi flertal for det efter valget til november ønsker vi ikke at gøre brug af muligheden skulle den være til stede. Vi kan ikke følge indstillingen.