Nytårshilsen 2017
30. december 2017
NYTÅRSHILSEN 2017
Året 2017 har rent politisk været et meget spændende år, både lokalt og på landsplan.
Det har ikke skortet på udfordringer for vores statsminister, der har sit hyr med at få vennerne i blå blok til enes. Hvor blå DF så er, er vel efterhånden en diskussion værd, hvis ikke et valg. Jeg hører i hvert fald til dem, der mener, at de stramninger DF efterhånden finder på på udlændingeområdet er nået for vidt. Vi har både brug for og plads til dem der vil og kan Danmark. Ligeledes mener jeg også at
Samtidig nægter Tulle og co hårdnakket at føre en liberal økonomisk og fordelingsmæssig politik, og når så Anders med de stålsatte øjne stadig vil kravle i træer og stiller ultimative krav igennem pressen, ja så bliver det ikke særligt elegant. Anders ser heldigvis ud til at være blevet klogere, og kan Lars Løkke få manøvreret en fornuftig skatteaftale i hus, så synes jeg faktisk ikke, at han blot er statsminister for postens skyld.
Lokalt lagde vi fra land i valgåret 2017 med at sige farvel til Hanne Kjær Knudsen, der flyttede fra kommunen. Et stort tab for byrådsgruppen og Venstre, ikke mindst fordi hendes suppleant i mellemtiden var skiftet til Alternativet. Det gjorde, at Venstre og DF ikke længere havde flertallet i byrådet, selvsagt en lidt bøvlet og træls situation som borgmesterparti. Til gengæld kan man sige, at vi tidligt har fået øvelse i at være opposition på en mere konstruktiv måde end vi har været forvænt med. Samtidig forsvandt den evige jamren over uretfærdige 11-10 afgørelser også som dug for solen. De er åbenbart væsentligt mindre uretfærdige og snarere et udtryk for folkedybets klare røst, når resultatet tipper til rød stues fordel.
Årets budgetlægning var præget af både et skiftet flertal og det kommunalvalg, der blev afholdt i november. Rød blok udnyttede situationen til at stemme et såkaldt ”velfærds-budget” hjem. Et budget, der ikke havde en eneste krone mere til velfærd de kommende to år end vores, men til gengæld har fjernet al fokus på vækst og udvikling i Halsnæs. Langt ude i fremtiden pynter man sig så med lånte fjer og sælger skindet før bjørnen overhovedet er i sigte. Som ansvarligt parti ville vi i Venstre selvfølgelig ikke gå med på den galej, og det kan sagtens have kostet os i den sidste ende. Til gengæld kan vi se os selv i øjnene.
Budget og uenighed omkring øgede skatter og afgifter prægede også valgkampen op til valget tirsdag d. 21. november. I Venstre ønskede vi at føre så sober en valgkamp som muligt, og det synes jeg lykkedes flot. Vi fokuserede på det, vi mener vi har gjort godt, og gjorde os umage for ikke at love noget, vi ikke ville kunne holde. Vi var meget synlige i både gadebilledet, pressen og de sociale medier. Vi havde et meget stærkt kandidatfelt, og mange ydede en stor indsats.
Samtidig var det min første valgkamp for et genvalg, og første gang jeg skulle måles på mine egne resultater. Det var et meget andet pres end for 4 år siden, og jeg må indrømme, at det var 4-5 meget hårde uger. Jeg havde heldigvis fuld opbakning på hjemmefronten, og uden den, så går det ikke.
Desværre udmøntede det sig ikke i det ønskede resultat. Hvor langt de fleste havde spået om et tæt løb, måtte vi hurtigt konstatere, at det borgerlige Halsnæs løb ind i en kindhest af de helt store. Venstre gik en smule tilbage, men vi beholdte de 6 mandater vi havde på valgdagen. Samlet set gik den borgerlige fløj tilbage til 8 mandater fra de 11 vi fik valgt ind 2013. Mit eget resultat lød på genvalg med 389 personlige stemmer, en tilbagegang på 222 stemmer, og selvsagt på ingen måde tilfredsstillende.
Årsagerne er nok mange og forskellige, men resultatet blev desværre næsten en genindførelse af det socialdemokratiske enevælde. Det tror jeg ikke er godt for Halsnæs, og Venstre og jeg vil lægge os i selen for at få så meget borgerlig liberal politik igennem som muligt, selvom det kan blive svært. Vi er dog med i konstitueringen, hvilket har givet os en enkelt udvalgsformandspost.
Personligt stillede jeg også op som kandidat til Region H. Som nr. 12 ud af 28 på Venstres liste var der på forhånd langt ind, og da vi samtidig gik tilbage fra 8 til 6 mandater, opnåede jeg ikke valg. Til gengæld er jeg her meget tilfreds med de 1468 personlige stemmer jeg fik, hvilket gav en 10. plads, en tjans som 4. suppleant og mod på mere om 4 år.
Nu stunder 2017 så mod enden, og jeg har haft tid til at vænne mig til tanken om 4 år i opposition. Jeg er væsentligt mere optimistisk nu end jeg var d. 22. november, og er overbevist om at vi nok skal hjælpe socialdemokraterne så Halsnæs ikke kuldsejler helt mens de har lånt nøglerne til borgmesterkontoret.
Når alt det er sagt, så nyder jeg at sidde i byrådet i Halsnæs. Vi byrødder holder en god stemning og udviser respekt for hinanden. Ikke en af mine kollegaer sidder der uden at ville det bedste for Halsnæs. Vi har blot forskelige veje at nå målet.
Det er også en fornøjelse at arbejde sammen med alle de borgere og andre interessenter, der ligesom jeg kærer sig om Halsnæs. Det glæder jeg mig til i de kommende 4 år, ikke mindst sammen med Venstres nye byrådsgruppe.
Med disse ord vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.