Læserbreve
Læserbrev bragt i Frede-riksborg Amts Avis lørdag den 13. no-vember 2021
Skal din blå stemme arbejde bor-gerligt?
Venstre er i Halsnæs din garant for, at din stemme også i virkeligheden vil arbejde for at fremme borgerlig liberal politik. Det har vi vist i de seneste 4 år, hvor vi har hjulpet borgmesteren med at holde snuden i sporet, og sørget for, at der har været fornuft i de fleste store beslutninger.
Og det skal du huske på, hvis du vil stemme borgerligt, når du skal sætte dit kryds tirsdag den 16. november. For denne gang står Venstre udenfor valgforbund, og så ved du, hvor dit kryds havner, og hvem det gavner.
Og netop på grund af valgforbund, så ved du ikke om det er tilfældet, hvis du stemmer på et af de blå partier, der er gået i samarbejde med Radikale Venstre. En stemme på et af de partier vil have stort potentiale for at sende en radikal i byrådet, og det kan dårligt siges at styrke den borgerlige del af Halsnæs.
De Konservative vejrer naturligvis lidt morgenluft efter Papes foreløbige succes med ”strudsepolitikken”. Det kan selvfølgelig være nok til at sikre dem et mandat. Alternativt kan konservative stemmer ende med at sende en radikal i byrådet.
Også en stemme på Dansk Folkeparti, efterhånden Halsnæs’ blå socialdemokrater, kan ende med at sende en radikal i byrådet. Hvad mon Pia siger til det?
Helt galt kan det gå, hvis der spildes så mange blå stemmer i valgforbundet, at Socialdemokraterne sniger sig til et absolut flertal i byrådet. Det vil ikke være godt for Halsnæs.
Læserbrev bragt i Frede-riksborg Amts Avis den 11. november 2021 (fuld version)
båden skal rokke for at få fremdrift
4 år med Steffen Jensen som borgmester er ved at gå på hæld. De har været hyggelige og præget af en generel god stemning, viljen til at finde hinanden og gode forlig, og ros for det. I den henseende har borgmesteren dog også været noget bedre stillet end forgængeren, der det første lange stykke tid blev mødt af en mavesur opposition.
Når bølgerne ikke har gået højere end tilfældet er, skyldes det dog også til dels, at der ret beset er sket meget lidt de sidste fire år. Hvis vi ser bort fra Corona, minimumsnormeringer fra Christiansborg og andre udefrakommende påvirkninger, så har der været stille.
For en snu taktiker og et parti, der er kendt for at ville magten for magtens skyld, kan der være ræson i ikke at rokke båden synderligt meget. Gør du ikke det, så bliver ingen våde, ingen bliver sure. Til gengæld kan du risikere at miste fremdrift og styrefart.
I de sidste 4 år har der været et meget stort antal aflyste udvalgsmøder, simpelthen fordi at dagsordenerne har været for tynde. Der har ikke fra øverste politiske hold været lyst, vilje eller ambitioner, der har krævet spændende politisk behandling. De gange det har været tilfældet, er meget kommet fra Venstre ifbm. de årlige budgetter.
Og netop vi i Venstre vil gerne rokke båden lidt mere for at sikre fremdriften i vores kommune. Det nytter ikke at sidde og vente på, at pengene falder ned i turbanen inde fra Borgen, idet det jo har vist sig, at selv en socialdemokratisk regering kan levere historisk ringe kommuneaftaler.
I Venstre vil vi holde styrefarten i kommunen ved selv at tage hånd om vores udfordringer. Vi vil prøve at skubbe til de faglige organisationer for øget fleksibilitet for vores medarbejdere. Vi vil fastholde en ambitiøs økonomisk politik, og vi vil sætte skolerne fri, med eleven i centrum. Alt sammen med Michael Thomsen som kaptajn på broen.
Slip potentialet løs, STEM VENSTRE.
Læserbrev bragt i Halsnæs Avis den 4. novem-ber 2021
Venstre er idræt-tens parti
I mange år har Venstre været hovedårsag til de store investeringer, der er sket på idrætsområdet. Vi har bl.a. sørget for to flotte kunstgræsanlæg, der er flittigt brugt af både klubber, skoler og selvorganiserede. Vi havde ønsket os flere, men som det er blevet tydeligt op til dette kommunalvalg, så var vi det eneste parti, der oprigtigt havde det ønske.
Igennem de seneste 4 år er det igen og igen Venstre, der har sørget for, at få sat puljemidler af til fortsatte investeringer. Således er vi næsten i mål med rigtig mange gode tiltag, hvor bl.a. Hundested Tennisklub får hybridbane og lysanlæg, Frederiksværk Motionscykleklub får træningscykler, Ølsted IF og skole får udendørs fitness-redskaber, Lynæs Sejlklub en følgebåd osv.
Vi fik også ved årets budgetforhandlinger overbevist borgmesteren om det tåbelige i at have en lukkeperiode, når vi skal bygge en ny svømmehal. Det ville have ødelagt svømmeklubben og ramt rigtig mange brugere med 2-3 år uden en svømmehal.
Det spor vil Venstre selvfølgelig fortsætte ad de næste 4 år. Vores idrætsforeninger og frivillige er nøgleinteressenter, når vi skal have forbedret vores folkesundhed - og det SKAL vi!
Den nylige undersøgelse fra DIF omkring idrætsforeningers rammer og vilkår i den enkelte kommune tager vi selvfølgelig seriøst. En placering som nummer 90 svarer ikke til vores ambitioner. Et af de steder, hvor man kan læse, at vi har stort forbedringspotentiale, er, udover på faciliteter, på dialogen med foreningerne og anderkendelsen af det store frivillige arbejde, der ydes.
Den proces vil Venstre og jeg hjertens gerne sidde for bordenden af, og det kan du hjælpe os med, ved at sætte dit kryds ved Venstre, og gerne undertegnede, ved kommunalvalget den 16. november.
Læserbrev bragt i Frederiksborg Amts Avis den 22. oktober 2021
Vores medarbej-dere har aldrig været mere værd!
En række fagforeningspersoner (ingen nævnt, ingen glemt og tilpas identitetsanonymt) havde den 15. oktober i herværende avis et indlæg, hvori de spørger os kære politikere, om ikke medarbejderne er ”mere værd”.
Nu ved jeg ikke hvilken målestok fagbevægelsen bruger, ej heller hvad de skulle være mere eller mindre værd end? Men jeg kan forsikre de gode mennesker fra fagbevægelsen, at vore medarbejdere altid har været værdsatte, og vel aldrig har være ”mere værd” end nu, hvis man nu skal bruge det udtryk.
Der spørges ind til ambitionerne på vores medarbejderes vegne. Og den er stor. Vi ønsker, som vel alle andre arbejdspladser, at være et foretrukkent sted at arbejde og uddanne sig.
I Venstre er vi derfor glade for, at et samlet byråd i på vores foranledning har turdet øremærke kompetencepuljerne til de områder, hvor vi ser de allerstørste udfordringer i Halsnæs kommune lige nu; i vore daginstitutioner og i plejesektoren. Det tager vi gerne både ære og ansvar for, uden at det betyder, at andre medarbejdergrupper af den grund er ”mindre værd”.
I erkendelse af, at vi nok slet ikke har set toppen af den mangel på arbejdskraft, der kommer, så har vi også, endelig, fået byrådet med på at ansætte unge i ”spirejob” på vores plejehjem. Ikke mindst for at vise unge mennesker en vej ind i plejesektoren.
Så er der lidt mislyde over, at vi politikere valgte ikke at prioritere de forslag, der blev præsenteret for os, på vores årlige budgetseminar.
At foreslå, i ramme alvor, to ekstra fridage, som tak for indsatsen under Corona, til alle kommunalt ansatte i 2022 for den nette sum af 4.9 mio, er i mine øjne hverken ordentligt eller redeligt, snarere på grænsen til det respektløse.
Respektløst overfor de mange privatansatte og selvstændige, der under flere nedlukninger ikke har vidst, om man havde et job eller ej.
Uordentligt overfor et byråd, der sad med en bunden opgave om at finde mange mio. til det specialiserede område.
Og egentlig også uredeligt overfor de medarbejdere de repræsenterer overfor os politikere.
Læserbrev bragt i Frederiksborg Amts Avis den 4. oktober 2021
Ungdommen betaler for Arne
3 gode socialdemokratiske partisoldater, Steffen Jensen, Tina Tving Stauning og Rasmus Stoklund, har været ude og fejre den store interesse for Arne-pensionen her i Nordsjælland.
Men er der egentlig noget at fejre? Jo, selvfølgelig for de, der, udslidte eller ej, har haft de magiske dokumenterede år på arbejdsmarkedet, og nu kan trække sig tilbage. Og så selvfølgelig de socialdemokrater, for hvem målet om stemmemaksimering helliger midlet, der i dette tilfælde efterlader mange rigtigt nedslidte på perronen, hvis de ikke har år nok på ”partibogen”.
For os andre er det en dyr fest, vi ikke er inviteret til. Ungdommen betaler gildet, raske mennesker tages ud af et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, mens den socialdemokratiske kernevælger, ganske som tilsigtet, tilgodeses.
De 3 skriver det ellers selv: ” En ensartet pensionsalder for alle giver ingen mening, når arbejdsliv er så forskellige…” I har fuldstændig ret, og lige præcis derfor er Arne-ordningen også et veldesignet fejlskud.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Phasellus nulla justo, elementum sit amet sapien sit amet, facilisis mattis dolor. Aliquam sed lacinia mauris. Sed iaculis dolor ac tincidunt gravida. Proin vehicula justo vel malesuada tincidunt. Nulla facilisi. Quisque non tempor ligula. Mauris tempor eros vel ipsum aliquet aliquet. Nam vestibulum nulla ac lorem pharetra, at egestas tortor congue.
Nam volutpat magna ac augue varius, sed pellentesque felis finibus. Duis at ligula commodo, porta lorem non, suscipit augue. Pellentesque ut consectetur arcu, ut lacinia dolor.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Phasellus nulla justo, elementum sit amet sapien sit amet, facilisis mattis dolor. Aliquam sed lacinia mauris. Sed iaculis dolor ac tincidunt gravida. Proin vehicula justo vel malesuada tincidunt. Nulla facilisi. Quisque non tempor ligula. Mauris tempor eros vel ipsum aliquet aliquet. Nam vestibulum nulla ac lorem pharetra, at egestas tortor congue.
Nam volutpat magna ac augue varius, sed pellentesque felis finibus. Duis at ligula commodo, porta lorem non, suscipit augue. Pellentesque ut consectetur arcu, ut lacinia dolor.
Ved Hellig Tre Konger 2021
Endnu et år er gået, og hvilket år!
Året 2020 vil sikkert ikke glemmes lige med det første, af mange grunde. Det startede ellers fredeligt i vores lille andedam, hvor kun spørgsmålet om udvidelsen af discgolfbanen på Carlsvej på januars byrådsmøde for alvor kunne få os byrødder op af stolene. Hele 4 afstemninger måtte der til før end at byrådet kunne give en ”positiv forhåndstilkendegivelse” til Naturstyrelsen. I Venstre støttede vi op om forslaget fra start og havde egentlig gerne set endnu 9 huller, men er tilfredse med den udvidelse der nu er på vej. Tilbage er så at håbe, at vi ikke forstyrrer for mange flagermus, for så…..
Februar gik og marts kom, og så skal jeg da ellers love for, at vi alle fik nye ord til vores vokabularier. Superspreder, smitteopsporing, albuehilsen, bodegavirolog etc. etc. Da Mette og Magnus lukkede landet havnede vi alle i situationer, vi aldrig havde drømt om 2 måneder forinden.
Selve nedlukningen synes jeg M&M klarede fint. Vi var dengang i den grad på usikker grund, og ingen anede vel reelt hvad vi kunne vente os. Desværre stemte folketinget i panik en meget vidtgående nødlov igennem, der efter min ydmyge mening har givet M&M alt for meget magt og for lidt modspil. Det synes jeg også man har kunnet se efterfølgende, hvor ikke alt har været lige gennemtænkt når der skulle åbnes op og lukkes ned igen, men hvor M&M alene vide (uden at dele den viden).
Når det er sagt, så ved jeg godt at det har været, og er, en ganske usædvanlig situation. En del er klaret fint, meget rimeligt og noget ret så uelegant. Meget nødvendige aftale om hjælpepakker har skullet laves i al hast, men man har efterfølgende været for sløve til at tilpasse dem det virkelige liv. Jeg har selv været hjemsendt i 13 uger med fuld løn. Godt for mig (og min familie, masser af kvalitetstid med Hugo) men havde ordningen været smidigere kunne jeg nok have givet mere værdi for pengene til arbejdsgiver og samfund.
Nu er Mogens smidt under bussen, minkene døde og vi vaccineres i stigende antal, og jeg håber, at vi snart kan kridte danseskoene igen. Det trænger jeg i hvert fald til.
At Halsnæs har været fattig er velkendt, men de tider er endegyldigt forbi (for nu…) Gaderne nærmest flyder i mælk og honning, og vores årlige budgetseminar var en ganske særlig oplevelse. Hvor vi før har skullet tage mange ubehagelige beslutninger blot for at holde skindet på næsen, så var situationen ganske anderledes i år. Tidligere års mådehold og effektiviseringer samt udefrakommende faktorer såsom en ny udligningsreform har gjort, at vi denne gang har haft muligheder for investeringer vi for bare et år siden ikke turde drømme om.
Vores ejendomme (dem vi skal beholde, SÆLG, SÆLG, SÆLG) for over en 10-årig periode et gevaldigt løft, ligesom vi lokalt spæder lidt til de øremærkede midler der kommer fra Christiansborg til ældre og ikke mindst børneområdet.
Minimumsnormeringer hedder det, det nye sorte, lovbestemte. Det synes jeg ikke om af flere årsager, men de kommer nok. Spændende bliver det at se slagsmålet mellem ”ekstremisterne” (EL, SF) og ”magthaverne (S) om hvordan den endelige definition skal se ud. Jeg håber på kommuneniveau så vi kan beholde en rest af kommunalt selvstyre. Vi er trods alt tættest på børnene.
Til min store ærgrelse, så vil man, på trods af en stærkt forbedret økonomi, stadig låne til det, jeg kalder (skjult) drift. Jeg fatter det ikke! Regningen skal jo betales en dag, og den dag kan det sagtens ske, at solen ikke skinner mere, og vi derfor havner i en endnu værre position end nødvendigt. Vi burde i min optik i højere grad betale af på lån og ad den vej polstre os til dårligere tider. Heldigvis fik et formidabelt godt forberedt Venstre afværget den værste lånefest gennem et bredt forlig.
Kort efter budgetseminaret meldte seneste skud på stammen sig. Lisbet og jeg fik i starten af september den fineste lille datter. Afsted om morgenen, Hugo passes af Emma (og faster Sanne) og hjem igen om aftenen. En perfekt aflevering, som min træner altid (næsten) sagde. Specielt Emma frydede sig over en lillesøster. Hun mener at have brødre nok, og en dreng havde også tippet magtbalancen til hankønnets fordel i det lille hjem. En situation hun nu undgik, og samtidig kan de små stemme de voksne ud!
Fraset Corona så skete der kommunalpolitisk lige så lidt i efteråret som i de foregående 2½ år. Hvis ikke det havde været for netop Corona og gaver fra Christiansborg, så havde vi for alvor kedet os. Javel, det kan sagtens betyde, at kommunen er ganske veldrevet, hvilket godt kan være en del af forklaringen. En anden del kan være, at man på borgmesterkontoret ikke har den store lyst til eller ambitioner om reformer og nyskabelser. Som englænderne, vores gode venner der desværre netop har forladt EU, siger: If You don’t rock the boat, nobody gets wet! Det er valgår, og ingen må blive sure.
Ud over ikke at være så meget socialdemokrat så det gør noget (Moffi var formentlig den sidste ÆGTE socialdemokrat), så har vores borgmester også andre forsonende træk. Ligesom han, så kunne jeg i sommers glædes over Liverpools første mesterskab i umindelige tider. Hverken Steffen eller jeg var konfirmeret sidst det skete.
Borgmesteren har også en stor aktie i, at et arktisk center (eller hvad det nu bliver) på Nordmolen er rykket tættere på realisering. Lange forhandlinger mellem ham og havnen har udmøntet sig i en kompliceret aftale, der ender med at give mulighed for et unikt byggeri og en stor oplevelse. Forhåbentlig kan det også sætte en prop i den til tider trættende og ganske polariserede debat der har været. ”3390 Hundested” på Facebook bliver helt sikkert ikke det samme igen, selvom Leif mig bekendt ikke har planer om at komme tilbage fra hans velfortjente otium.
Om Jakob, Inger og Lars er der sagt og skrevet meget. Jeg står helt bag min formand, og jeg forventer også, at vi i Store V nu kommer på banen for alvor. Vi trænger til noget politik, og i min verden ville sundhed være et godt sted at starte.
Som sagt er det valgår i år. Jeg genopstiller og vil lægge megen tid og mange kræfter i at give Venstre så godt et valg som muligt. Jeg synes at vi i de sidste 3 år har vist, at vi kan arbejde konstruktivt i opposition, men at det også er Venstre der stiller op, når det brænder på. Vi er med afstand det parti, der kommer med flest og bedst gennemarbejde forslag. Vi har i Michael Thomsen et fremragende bud på en borgmester der både kan og vil udfordre embedsværket, samarbejde på tværs og lytte til borgerne. For at holde ham bare en lille smule i de røde ører og på den liberale sti, så ville det være godt hvis han fik mig med ind igen. Kort sagt, VI TROR PÅ DET!
Tak for samarbejdet i det forgangne år til byrødder og embedsværk, og tak for inputs fra jer derude - det er jo jer det drejer sig om.
Med ønsket om et rigtigt dejligt 2021 til dig og dine.
Sune
Ved Helligtre-konger 2019
2018 ER GÅET PÅ HELD, og jeg vil på de følgende linjer forsøge at give jer en personlig betragtning om, hvad det år så har bragt os.
Rent lokalpolitisk var det år 0 efter vores smertelige valgnederlag til KV17. Den nye 6 mand store byrådsgruppe (her kan man evt blive krænket…) trådte sammen, og vi kom hurtigt i arbejdstøjet. Vi havde på forhånd lovet, at vi ville være en arbejdende og konstruktiv opposition OG samarbejdspartner til den nye borgmester og hans slæng. Fra min position i salen er der udsigt til hele ti socialdemokrater af varierende rødlighed, to folkesocialister, hvis fremmeste opgave stadig synes at være at hænge sig i processer, samt vores nye darling, Thue, fra Enhedslisten. Ikke den bedste udsigt måske, men så meget desto mere opildner det mig til at samarbejde konstruktivt.
Det kom vi til at vise allerede kort inde i den nye periode, hvor det røde ”velfærdsbudget” fra året forinden blev åbnet første gang. Der skulle findes penge til nogle SKAL-opgaver man behændigt havde siet fra, og samtidig var det småt med midler til at indfri bare et par af valgløfterne. Det lod dog ikke til at kue den unge borgmester, og Venstre fik indgået en aftale, der på mange punkter imødegik det budgetforslag vi ikke fik igennem, så vi kunne være fint tilfredse. Da heller ikke borgerne i Halsnæs lod til i nævneværdig grad at stille spørgsmål til hvorfor og hvordan, ja så fik vi allerede der en forsmag på, hvorledes vand kan prelle af en gås.
I foråret skulle vi i Venstre også vælge vores nye spidskandidat. Steen Hasselriis takkede af som politisk leder, ikke mindst efter 4 flotte år som borgmester, og heldigvis havde vi to velegnede kandidater, der stillede op til kampvalg om posten; Michael Thomsen og Thomas Møller Nielsen.
Der er noget dejligt forfriskende og revitaliserende over et kampvalg i stedet for ren konsensus, og Michael og Thomas første begge en både fin og sober valgkamp. Ikke mindst de to taler på selve opstillingsmødet viste alle, hvor meget de begge ønskede posten, og ikke mindst, hvor meget de begge brænder for politik, Venstre og Halsnæs. Det bleven aften, hvor Michael nok vandt posten som spidskandidat, men hvor begge kandidater strålede og hvor Venstre vel egentlig vandt.
Henover forsommeren og op mod budgetforhandlingerne for 2020 blev signalerne fra borgmesterkontoret tydeligere og tydeligere. Riget fattedes i den grad penge, og ”velfærdsbudgettet” måtte åbnes igen, ikke mindst for at få budgettet for 2020 til også at gå op. Igen en opgave vi i Venstre tog på os, og vi gik ind til alle forhandlinger med åbent sind, men også en plan for, hvordan vi fik mest mulig indflydelse.
En solid omgang spin sikrede endnu engang borgmesteren en formidabel arbejdsro, og et rædselsbudget der ingenlunde var sjovt at være med til at lægge, gled faktisk forholdsvist udramatisk igennem. Nuvel, banen var kridtet op og der var vitterligt ikke plads til armbevægelser af de særligt store slags, men igen fik vi luset de værste tidsler af vejen og sat et par solide Venstre-aftryk. Samtidig skal der også uddeles ros til borgmesteren for et rigtigt godt forhandlingsklima. Der skal to (tre, fire) til en tango, men der ingen tvivl om, at opgaven med at samle trådene løste Steffen godt.
Meget mere politik end det nødvendige og tvungne blev det dog ikke rigtigt til. Vi har fået vedtaget en historie om Halsnæs og, efter en drøj omgang eller to, nogle mål for hvert af de enkelte udvalg. Det er ingen hemmelighed, at ingen af de to processer har været noget jeg har været fan af, men nu er det overstået, og så må vi se hvor meget vi kan få det brugt.
Jeg glæder mig til arbejdet i byråd såvel som i mine tre udvalg i det nye år, hvor både vi menige medlemmer og mine udvalgsformænd (igen, her kan man krænkes…) langt det meste af tiden har et konstruktivt samarbejde. Både tonen og samarbejdet i Halsnæs er noget mange misunder os, og det vil jeg også takke mine kolleger for.
LANDSPOLITISK bærer det jo præg af det kommende folketingsvalg. Det har bragt lidt (tiltrængt) ro på bagsmækken i det der kaldes blå blok, ja det er lige før det er blevet kedeligt! Min forudsigelse om et tæt KV17 holdt jo desværre ikke stik, men jeg vover pelsen igen, og kalder en snæver sejr til LLR og co. Om det så vil gøre livet nemmere, vil tiden vise. Jeg er overbevist om, at Tulle har toppet, men vil han så, uanset DF’s eget resultat gå i en regering nu, evt også med de Konservative? Eller vil han fortsat spille ”intern oppositions-kortet” i forsøget på at hundse os rundt i manegen?
Uanset hvad vil vi i Halsnæs lægge os i selen for at få Hans Andersen genvalgt. Hans har i de sidste 4 år virkelig været os og Halsnæs til stor hjælp. Både Steen som borgmester og Halsnæs som kommune har været priviligeret af at have en så dygtigt og hårdtarbejdende allieret på Christiansborg. Det skulle gerne fortsætte.
PÅ DET PERSONLIGE PLAN har 2018 været tæt på fuldendt. Det startede med min 40 års fødselsdag i januar, hvor jeg lod mig fejre af familie, vener og bekendte. Det var en dag præcis som jeg ønskede den, og jeg er nu officielt en semi-ivrig cykelmotionist. Det kan benene også bedre holde til end løb.
Ikke lang tid efter en fantastisk skiferie i Schladming, venner og familie i én stor hytte og hvor Lisbet virkelig fik udfordret sig selv, fik vi den glædelige nyhed, at det var lykkedes os (her kan man evt. igen krænkes…)at blive gravide. At fortælle familien at man igen skal være far er specielt, men at fortælle det til Emma på 9 år, det var helt fantastisk, og den kommende storesøster gik fra dag 1 all in på opgaven. Hende og Lisbet kørte showet, og jeg blev til nød informeret hvis jeg lige var i nærheden.
En vejrmæssig fantastisk sommer, med morgenbadning på stranden og lange aftner i skjorteærmer, gjorde ferie i Hundested til en leg. Samtidig var årets Ringsted Festival en diametral modsætning til forrige års vandpantomime, det gør det noget nemmere at være til festival.
I det tidlige efterår lagdes fundamentet til vores nye hus, der fra marts 2020 skal danne rammen om vores lille familie. Vi kommer meget tæt på min søster og svoger og deres børn, samt rigtig gode venner, der bygger på nabogrunden, så det bliver et festligt nabolag de næste mange år.
OG SÅ, i efterårsferien, lørdag d. 13. oktober, valgte vores lille Hugo at komme ud til hans forældre, godt 3 uger før tid. Vandet gik uden veer, jeg måtte kaldes hjem fra stadion, og så gik det ellers forholdsvis hurtigt da Lisbet blev sat i gang. Et fantastisk lille væsen på knap 3 kilo kom til verden kl 22.15 på Hillerød Hospital, der, efter en lidt svær start med lystæppe og gulsot, nu stortrives. At føde i en skoleferie er sgu smart, for det gav en meget rolig start for os alle, ikke mindst den pavestolte storesøster, vi glædes alle over vores nye roller, og Hugo overøses med kærlighed fra alle sider.
AFSLUTNINGSVIS vil jeg lige svinge en nihalede. Vi skal simpelthen alle sammen til at smide de små sko, droppe vores nærtagenhed og smide vores krænkelsessyge i skraldespanden. I en tid som den vi lever i, hvor alt og alle med få klik kan eksponeres for alle og alt, så bliver det et meget træls samfund hvis ikke vi magter at se forbi de ting, der måske ikke lige behager os. Der har i 2018 været alt, alt for mange vanvittige historier om folk, der har følt sig krænket over alt muligt og ikke mindst hvad man troede umuligt.
TAK FOR ET DEJLIGT 2018 OG MED ØNSKET OM ET LYKKEBRINGENDE 2019 FOR OS ALLE.
